sammen vision
Vores vision er at revitalisere Tønder gennem etableringen af TØNDER MARKED – et livligt latinerkvarter, der fungerer som en farverig og kreativ smeltedigel. Her forenes vores stolte arv med innovative ideer for at skabe et dynamisk byliv, der ikke blot styrker Tønder, men også beriger de omkringliggende byer i kommunen.
Målet er at gøre området til et endnu mere attraktivt sted for både turister, nye tilflyttere og erhvervsdrivende, og dermed styrke Tønders strategiske position som en levende og pulserende lokation.







sammen mission og idégrundlag
Vi ønsker at puste nyt liv i Tønders detailhandel og bruge TØNDER MARKED som katalysator for nye ideer og optimisme. Vi vil stræbe efter at skabe et dynamisk miljø, hvor både ny og etableret detailhandel kan blomstre og udvikle sig side om side. Vi vil indfange byens autenticitet og placere den i en inspirerende ramme, hvor vi prioriterer vintage, secondhand, genbrug, bæredygtighed, kunst, kultur, håndværk, restaurationsliv og specialforretninger.
På TØNDER MARKED skal der herske en unik atmosfære af ”skattejagt”, hvor man kan finde sjældne fund og unikke genstande, som ikke er tilgængelige på nettet. Vores mål er at tilbyde oplevelser, der vil tilskynde til gentagne besøg, og som sætter os på landkortet som en destination, der huskes.
Under initiativet SAMMEN vil vi stille vores positive kræfter og ressourcer til rådighed for TØNDER MARKED og opfordre byens borgere, interesseorganisationer, politikere, embedsfolk, erhvervsliv og turistbranche om at bakke op med fællesskab, partnerskab, samarbejde og nytænkning.
Gennem dette samarbejde vil vi ikke kun udvikle detailhandlen, men også skabe en platform, hvor etablerede detailhandlere kan udvide og tilpasse deres forretning på baggrund af den energi og kreativitet, som TØNDER MARKED udstråler



